1. Tril en kugle af ca. 40 g fondant. Bliv ved med at trille kuglen mellem dine hænder, til alle folder og revner er væk. Sæt kuglen fast på en flamingoplade med en tandstik. Tandstikken skal stikke lidt op over kroppen, så vi senere kan sætte hovedet fast.
2. Rul en pølse af ca 15 g fondant til ben. Pølsen skal ca. være 1 cm i diameter. Når du har rullet pølsen, deler du den på skrå, som på billedet.
3. Lav et ombuk til fødder og præg evt trædepuderne med en lille ball toll. Kom meget lidt vand på de skrå flader og lim benene fast på bamsen.
4. Her kan du se, hvordan benene sidder :-)
5. Lav bamsens arme på samme måde (igen af ca. 15 g fondant). Sæt igen fast på kroppen med lidt vand.
6. tril en kugle af ca. 25 g fondant til bamsens hoved. Lav huller til bamsens øjne med et lille ball tool, form en snude af en lille klump fondant (prøv dig frem med størrelsen). Tegn næsen med fødevare tus, prik lidt knurhårshuller og præg en mund. Lim fast med lidt vand. (undskyld dette billede er lidt dårligt, jeg må ha' glemt at vente på autofokus).
7. lav 2 små runde hvide kugler og tryk flade, prøv dig igen lidt frem, til du finder den rette størrelse. Lim fast i øjenhulerne med meget lidt vand.
8. Lav 2 små runde kugler til ørerne og tryk flad i midten med lille ball toll. Lim fast på hovedet med lidt vand.
9. Tegn øjnene med sort fødevare tus.
10. lav en lille sløjfe af små kugler og lim på mellem ørerne - og vupti der er en lille sød bamse :-)
ser fin ud. tak fordi du deler..
SvarSlet