onsdag den 11. januar 2012

How to.. lave en abe i fondant.

Så har jeg leget lidt med fondant igen :-) Denne gang er det blevet til en abe. Jeg har taget billeder undervejs, så I kan se, hvordan jeg har gjort..
Jeg har brugt brun fondant tilsat lidt tylose, meget lys hudfarvet fondant, samt lidt sort til øjnene. Derudover er der brugt en tandstik og lidt vand til at lime med. OBS! Når man limer med vand, er det meget vigtigt at man kun fugter let, hvis man bruger for meget vand, kan man opleve at det man skal lime fast glider..


1. tril en hel rund kugle af ca. 35 g fondant og stik en tandstik igennem, så kroppen sidder fast i flamingopladen.



2. Lav en hale ud af ca. 5 g fondant. Rul den ene ende lidt op og lim den anden ende fast bag på abens krop med lidt vand.




3. tril en kugle til hovedet af ca. 15 g fondant og sæt det på tandstikken. (det er en god ide at lime hoved og krop sammen med lidt vand). Lav 2 ører og lim på hovedet med lidt vand.



 4. Lav 2 ben af ca. 7 g fondant til hvert ben og lim fast med lidt vand.



5. Lav 2 fødder af lidt hudfarvet fondant og lim fast på benene. (Det giver en god effekt, hvis du bukker tæerne lidt).




6. Lav ansigtet færdigt ved at lime lidt hudfarvet fondant på med lidt vand (leg lidt med størrelse og form), lav derefter munden og lim på med lidt vand. Prik næsebor med en tandstikker og form munden. Lav 2 små sorte fondant kugler og tryk flade og lim øjnene på.



7. Lav 2 arme med hænder som benene (af ca. 7 g fondant pr arm). Lim armene fast på bagsiden af aben mellem hoved og krop og placer armene, som de skal være og lim fast med lidt vand.

2 kommentarer:

  1. Tak for "undervisning" - jeg elsker bare disse skønne aber. Flot

    SvarSlet
  2. Fantastisk flot - dejligt med how to... tak for det... du er vildt dygtig.

    SvarSlet