tirsdag den 29. maj 2012

Kage til Kristoffers 11 års fødselsdag.

Kristoffer fylder 11 år og skal holde fødselsdag for vennerne.. Derfor synes hans dejlige mor Nora, at han skulle ha' en kage :-)
Kagen er chokolade bunde med jordbærmousse og hvid chokolade mousse imellem. Smurt op med nutella smørcreme inden fondant er lagt på.
(Billederne er ikke så gode denne gang... havde glemt at lade mit kamera op, så de er taget med mobilen).




søndag den 27. maj 2012

Cowboy kage til rund fødselsdag.

Eskil fylder 40 og skal fejre det med stor fest for venner og familie.. Festen skal afholdes i bedste cowboystil, derfor er kagen pyntet i samme tema. Kagen er lavet af lyse bunde med et lag vaniljeflødecreme og et lag hindbærmousse imellem. Smurt op med vanilje PSC inden fondant er lagt på. Kopletterne på siden af kagen er skåret ud af fondant, hatten, lasso og sherif stjernen er også af fondant. (dog med hjælp fra min uundværlige sugar craft gun, til lassoen). "Plakaten" har Thomas lavet for mig i photoshop og den er printet på decor+ sukkerpapir.













lørdag den 26. maj 2012

McQueen kage til Elias.

Elias bliver 4 år og skal overraskes med en McQueen kage. Kagen er lavet af chokoladebunde med skildpaddecreme imellem. Smurt op med vanilje PSC inden fondant er lagt på. Hjul og logo på motorhjelmener printet på decor+ plus sukkerpapir og resten er lavet af fondant.
Mette, som har bloggen www.kageuniverset.blogspot.com har været så sød at maile mig billederne, som jeg kunne bruge :-))) Tusind tak Mette!!










Fødselsdagskage til Siri.

Siri fylder 2 år og skal overraskes med en kage formet som en bi. Kagen er lavet af lysebunde med et lag hindbærmousse og et lag skildpadde-chokolade creme. Smurt op med vanilje PSC inden fondant er lagt på. Vingerne er printet på decor+ sukkerpapir og bagefter limet ovenpå fondant for at gøre dem mere holdbare. Benene er lakrids snørebånd og resten er fondant.







torsdag den 17. maj 2012

Konfirmationskage til Sofie

Idag skal Sofie konfirmeres og fejres af familie og venner. Kagen er lavet af 2 chokoladebunde og 1 lys bund med et lag hindbærmousse og et lag chokolade mousse. Kagen er smurt op med vanilje PSC inden fondant er lagt på. Kagen er lavet i de farver, som bordet er pyntet med (pink, grøn og sort). Billedet er printet på decor+ papir.
















onsdag den 16. maj 2012

Mini fotostudie.

Så er jeg også blevet den heldige ejer af et mini fotostudie :-) Jeg blev vildt imponeret, da jeg så det på en anden blog (kan desværre ikke huske hvilken) så det stod højt på min ønskeseddel.
Studiet måler 40x40x40 lige præcis passende størrelse til kage nørderiet. Der er 4 forskellige farver baggrund med (hvid, sort, rød og blå), 2 lamper (så man kan tage dagslys billeder om aftenen) samt et stativ til kameraet.



Baggrundsstoffet skal dog lige glattes en gang, så man kan tage billeder uden alle de folder.

Her har jeg prøvet at tage et par billeder af nogle roser, jeg er ved at lave til en kommende bryllupskage,





Ja, billederne var nok blevet bedre uden de nævnte folder.. Jeg glæder mig meget tilat lege lidt med foto og lys og tage nogle flotte billeder her til bloggen :-)

Tusind tak til min skønne, dejlige kæreste, der lige synes at sådan et studie skulle jeg ha' ..

Skildpadde creme.

Jeg synes det smager super dejligt med skildpadde creme som fyld i kager :-)

Jeg bruger:

6 store chokolade skildpadder,
50 g mørk chokolade,
1/2 l piskefløde.

Laves som chokolade ganache.

søndag den 13. maj 2012

Lækker jordbærtærte.

Eftersom pigerne forkælede mig til morgen med brunch, har jeg valgt at forkæle dem i eftermiddag med en hjemmelavet jordbær tærte :-)



Ingredienser til tærtebunden:
150 g smør,
240 g hvedemel,
125 g sukker,
1 tsk vaniljesukker,
1 æg.

Skær smøret i mindre stykker og smuldr det i melet. Bland sukker og vaniljesukker i. Saml dejen hurtigt med æg. Læg dejen koldt i 1 time, rul ud og læg i tærteformen.

Ingredienser til fyldet:
100 g sukker,
100 g smør,
100 g revet marcipan
1/2 æg

Smør og sukker røres sammen. Marcipan og æg røres i. Massen fordeles på tærtebunden og bages 20 min ved 200 grader.

Når tærtebunden er kølet af, pensles den med smeltet mørk chokolade. Derefter lægges vanilje flødecremen på. Der pyntes med halve jordbær og der kan evt pensles med smeltet ribsgele.
Jeg har dog undlagt geleen og har revet lidt chokolade hen over tærten istedet.

Lækre chokoladescones.

I anledning af mors dag, havde mine 3 skønne piger lavet brunch idag. Der var bacon, æg, pølser, ananas, tomater, lækkert brød og hjemmebagte scones :-) Samtidig havde de købt en flot buket blomster.. dejlig at være mor til så skønne piger..  Cholade scones'ne var super lækre, så jeg synes at jeg vil dele opskriften med jer..

Følgende opskrift giver 50 små eller 20 store scones: (pigerne havde delt opskriften til det halve..)

550 g hvedemel,
1 tsk fint salt,
250 g koldt smør.
25 g bagepulver,
120 g sukker,
100 g mørk chokolade,
2,5 dl kærnemælk.

Så'n gør du:

- tænd ovnen på 220 grader,
- sigt mel og slat sammen i en skål,
- hak chokoladen groft,
- skær smørret i terninger og smuldr det i melet, (der må gerne være klumper tilbage)
- tilsæt bagepulver, sukker og den hakkede chokolade og ælt sammen i en skål.
- kom kærnemælk i og ælt hurtigt,
- tryk dejen ud 1,5 cm's tykkelse på et bord drysset med mel,
- brug en udstikker eller et glas til at udstikke med,
- læg scones på bageplade med bagepapir, bages midt i ovnen 10-15 min. Når de er færdige revner de på midten, er lysebrune i bunden og gyldne på toppen.

lørdag den 12. maj 2012

How to... lave en elefant.

Her kommer der en lille vejledning til at lave en elefant.. Den er nem at lave og rigtig sød til f.eks. en barnedåbskage. Eftersom elefanten ligger ned, behøver du ikke at tilføje tylose til fondanten.

1. Form ca 50 g fondant til et æg, obs der må ikke være nogen revner i fondanten så bliv ved med at rulle ægget mellem hænder´ne til ægget er helt jævnt.


 

2. Stik en tandstik 2/3 dele ind i æggets smalle ende. 




3. Tril en kugle af ca. 25 g fondant. Igen skal du blive ved indtil der ikke er nogen revner.



4. Pres din finger, så der kommer en "hylde". Forestil dig at det ca måler det 1/4 af kuglen




5. Ved hjælp af den lille ball toll laver du huller til øjnene. Pres ball toolet ind og pres let opad, så hullet til øjet bliver lidt aflangt. (lige ovenfor "hylden").




6. Pensl lidt vand på baghovedet, og sæt det på tandstikken, så hovedet sidder sammen med kroppen.






 
7. Lav 4 lige store kugler til ben. Ca. 15 g. pr stk.




8. Form kuglerne til ben. Igen uden revner :-)




9. pres let med halv buen og afmærk 4 tæer på hvert ben. Inden du gør det, gør du foden helt lige ved at presse den let ned mod bordet. Lim benene på kroppen med lidt vand efterhånden, som de er færdige.




10. Rul en pølse på ca. 1 cm i diameter til halen af ca. 5 g fondant.



11. Pres den ene ende flad. (ca. 1-1,3 cm)


12. Skær den flade en af halen ud til frynser. Lim halen fast med lidt vand.



13.  Stik 2 ører ud i samme farve som elefanten med rund udstikker 3,5 cm i diameter. Rul derefter for at gøre cirklen lidt større (ca. 0,5 cm større i diameter).




14. Stik 2 runde ud i kontrastfarve og lim dem ovenpå det lidt større øre med lidt vand.



15. lig kontrastfarven ned mod bordet og lav et lille ombuk på øret. (ca 3/4cm). kom lidt vand på ombukket og lim det fast på bagsiden af hovedet.


16. Tril en pølse af ca. 20 g fondant, og lav hul i snablen ved hjælp af ball toolet. Den modsatte ende laver du flad ned mod bordet. Derefter lidt vand på den flade ende og lim fast på hovedet.



17. skær små riller, der hvor du bukker snablen. Tril 2 små hvide kugler, tryk flade og sæt ind som øjne. Prøv dig lidt frem med størrelsen inden du limer dem fast med vand.



18. brug en sort fødevaretus til at tegne øjnene.



19. og vupti du har lavet en elefant :-)







fredag den 11. maj 2012

Kage til Josephines konfirmation i Justin Bieber tema.

Så er det blevet Josephines tur til at blive konfirmeret :-) Josephine er en stor Justin Bieber fan, så det var jo oplagt at lave Bieber kager..
Kagerne er lavet af lyse bunde med jordbærmousse og lækker hjemmelavet vanilje flødecreme imellem. Kagerne er smurt op med psc inden fondant er lagt på. Justin Bieber billederne er printet på decor+ sukker papir.