Jeg starter med at lave bladene af fondant, som jeg har farvet med Wiltons pastafarve "Moss Green", tilsat tylosepulver for at bladene tørrer hurtigt. Når jeg har stukket bladene ud og præget dem, ligger jeg dem til tørre i et døgn. Når de er helt tørre, begynder jeg at duste bladene. Jeg laver ofte en stor portion blade og opbevarer dem i en æske indtil de skal bruges...
Jeg starter med at duste med 2/3 dele terracotta brun og 1/3 rød. Disse 2 farver blander jeg sammen og duster bunden af bladet samt langs kanten af bladet.
Derefter duster jeg spidsen af bladet med gul.
Efterfølgende duster jeg hele bladet (også ovenpå det gule og det brune) med en blanding af lys og mørk grøn.
Tilsidst får alle bladene et spray med "Glaze spray", som gør bladene flot blanke samtidig med at dust farverne bliver fikseret.
Nu er bladene færdige og kan ligges i en æske til de skal bruges :-))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar