lørdag den 12. maj 2012

How to... lave en elefant.

Her kommer der en lille vejledning til at lave en elefant.. Den er nem at lave og rigtig sød til f.eks. en barnedåbskage. Eftersom elefanten ligger ned, behøver du ikke at tilføje tylose til fondanten.

1. Form ca 50 g fondant til et æg, obs der må ikke være nogen revner i fondanten så bliv ved med at rulle ægget mellem hænder´ne til ægget er helt jævnt.


 

2. Stik en tandstik 2/3 dele ind i æggets smalle ende. 




3. Tril en kugle af ca. 25 g fondant. Igen skal du blive ved indtil der ikke er nogen revner.



4. Pres din finger, så der kommer en "hylde". Forestil dig at det ca måler det 1/4 af kuglen




5. Ved hjælp af den lille ball toll laver du huller til øjnene. Pres ball toolet ind og pres let opad, så hullet til øjet bliver lidt aflangt. (lige ovenfor "hylden").




6. Pensl lidt vand på baghovedet, og sæt det på tandstikken, så hovedet sidder sammen med kroppen.






 
7. Lav 4 lige store kugler til ben. Ca. 15 g. pr stk.




8. Form kuglerne til ben. Igen uden revner :-)




9. pres let med halv buen og afmærk 4 tæer på hvert ben. Inden du gør det, gør du foden helt lige ved at presse den let ned mod bordet. Lim benene på kroppen med lidt vand efterhånden, som de er færdige.




10. Rul en pølse på ca. 1 cm i diameter til halen af ca. 5 g fondant.



11. Pres den ene ende flad. (ca. 1-1,3 cm)


12. Skær den flade en af halen ud til frynser. Lim halen fast med lidt vand.



13.  Stik 2 ører ud i samme farve som elefanten med rund udstikker 3,5 cm i diameter. Rul derefter for at gøre cirklen lidt større (ca. 0,5 cm større i diameter).




14. Stik 2 runde ud i kontrastfarve og lim dem ovenpå det lidt større øre med lidt vand.



15. lig kontrastfarven ned mod bordet og lav et lille ombuk på øret. (ca 3/4cm). kom lidt vand på ombukket og lim det fast på bagsiden af hovedet.


16. Tril en pølse af ca. 20 g fondant, og lav hul i snablen ved hjælp af ball toolet. Den modsatte ende laver du flad ned mod bordet. Derefter lidt vand på den flade ende og lim fast på hovedet.



17. skær små riller, der hvor du bukker snablen. Tril 2 små hvide kugler, tryk flade og sæt ind som øjne. Prøv dig lidt frem med størrelsen inden du limer dem fast med vand.



18. brug en sort fødevaretus til at tegne øjnene.



19. og vupti du har lavet en elefant :-)







3 kommentarer:

  1. Hej Pia

    1000 1000 tak for en virkelig god how to på en elefant, du rede dagen for en begynder bager som mig, da jeg skulle bruge hjælp til at lave min søns dåbskage :-)

    Mvh Heidi

    SvarSlet
  2. Tusind tak for en super guide!

    SvarSlet
  3. Super dejligt - så rart du har skrevet hvad kuglerne skal veje :)

    SvarSlet