Whoopie pies består af 2 bløde kagebunde lagt sammen som en sandwich med lækkert fyld. Jeg bagte blåbær whoopie pies med citroncheesecake fyld.
Til 12 whoopie pies skal du bruge: 250 g mel,
1 tsk. natron,
1 stor knivspids salt,
115 g blødt smør,
150 g sukker,
1 stort æg,
1 tsk. vamilje essens,
4 spsk. mager creme fraiche,
3 spsk mælk,
55 g tørrede blåbær (jeg fandt dem hos den lokale helsekost),
flormelis til at drysse over.
Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 180 grader.
Sigt mel, natran og salt sammen,
Kom smør og sukker i en stor skål og pisk det med elpisker, til det er blegt og luftigt.
Pisk æg og vanilje essens i efterfuldt af halvdelen af melblandingen.
Tilsæt mælk og creme fraiche.
Rør resten af melblandingen i og bland det hele godt sammen.
Rør blåbær i.
Tryk 24 whoopie pies ud (jeg brugte sprøjtepose) på en bageplade med bagepapir i ca 5 cm diameter. Husk mellemrum mellem bundene, da de flyder lidt ud. (Jeg havde 12 på en plade).
Bages 1 plade ad gangen i ca 12 min.
Citroncheesecake fyld:
225 g smøreost (neutral)
2 tsk. fintrevet citronskal,
6 spsk. mager creme fraiche
40 g sigtet flormelis.
Sådan gør du:
blan alle ingredienser sammen i en skål og pisk det sammen til en jævn blanding. Sættes herefter på køl i ca 1 time, inden det bruges som fyld.
Lav dine whoopie pies ved at smøre fyldet på den flade side af halvdelen af bundene og lægge den anden halvdel af bundene ovenpå, som i en sandwich. Sigt flormelis over og sæt dem i køleskabet 1 time inden de skal nydes.
Velbekomme :-)
Sjovt ok så lavede jeg også whoopie pies i søndags, MUMS ja de smager skønt. Jeg lavede Red Velvet whoopies, dejlig nemme
SvarSletDe er lækre ud. Netto har i øjeblikket en bog: Kagedage, the hummingbird bakery. Der er en 10- 12 forskellige Whopper pies i. Har søgt på nettet - hvor finder I jeres opskrifter? VH Mette
SvarSletPS: en en dejlig blog at følge.
Hej Mette, det er lidt med forskel, hvor jeg finder mine opskrifter..Denne er fra en bog der hedder Whoopie pies, skulle jeg jo også ha' skrevet i indlægget, men nogle gange går det lidt stærkt..
SvarSlet