torsdag den 14. juli 2011

Lækker chokoladekage.

Lækker Chokoladekage:
(passer til rund form 30 cm i diameter. Taget fra Kræmmerhus.dk og jeg har så ændret lidt i opskriften).

Ingredienser:
465 g. blødt smør,
660 g. sukker,
6 tsk. vaniljesukker,
6 æg,
530 g. hvedemel,
100 g. cacao,
2 tsk. bagepulver,
2 tsk. natron,
100 g. mørk chokolade hakket i små stykker.
6 dl. kærnemælk.

- Smør, sukker og vanilje piskes sammen til en masse.
- Æg tilsættes og piskes sammen.
- Hvedemel, cacao, natron og bagepulver blandes i en skål for sig.
- Herefter vendes, med en ske, i hånden skiftevis lidt kærnemælk og de tørre ting i grundmassen. I starten kun lidt ad gangen.
- Når det sidste tørre blandes i dejen, blandes chokoladen med.

Kagen bages ved 180 grader ved almindelig varme (ikke varmluft) i ca. 1 time og 30 min.
Når kagen tages ud, skal den stå i ca 10-15 min. inden den vendes ud på et stykke bagepapir for at afkøle. Kagen er super nem at dele i 2-3 bunde, så man kan lægge den sammen med mousse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar