Jeg har flere venner, der godt kunne tænke sig at prøve og lege med fondant. Derfor kommer der her en lille vejledning i, hvordan man kan gøre :-)
Bag en kage i den størrelse du skal bruge. Jeg har lavet en
drømmekage (uden kokosfyld) og bagt den i en 25 cm's rund form. Husk at ligge bagepapir i bunden af formen, da den eller kan være svær at få ud. (Her tegner jeg formen af på bagepapiret og klipper til, så der ikke kommer en masse folder i papireret).
Når kagen er bagt, lader jeg den stå i formen 25-30 min, herefter løsner jeg kanterne med en kniv og vender kagen ud på et stykke bagepapir, og fjerner bagepapiret fra bunden. Herefter skal kagen køle helt af, gerne til dagen efter (husk dog lige at pakke den ind, når den er blevet kold, hvis den skal stå til dagen efter).
Jeg har delt min kage i 3 bunde, men man kan også nøjes med 2 bunde, hvis man hellere vil det. Jeg ligger kagen sammen i bageformen, som jeg har bagt kagen i. Dette gør det nemmere at få en helt lige kage at pynte op. Husk dog lige at fore bageformen med husholdningsfilm inden du begynder (gerne med ekstra film ned langs de udvendige sider af formen, dette pakker jeg over kagen, når den skal på køl). Jeg starter altid med den bund, der har været kagebunden, da kagen blev bagt. Herefter har jeg lagt hindbærmousse så endnu en bund efterfulgt af chokolademousse og derefter afslutter jeg med sidste kagebund. Herefter skal kagen på køl i nogle timer, så kagen kan sætte sig.

Når kagen har været på køl i nogle timer, skal den smøres op. Man smører kagen op af 2 årsager: for at rette evt. skævheder op og for at lave en barriere mellem mousse og fondant. Hvis man ikke laver denne barriere, risikerer man at moussen vil trække ud og misfarve fondanten. Jeg har valgt at smøre denne kage op med chokolade frosting, hvis du skal lave en kage med hvis fondant på, er det ikke så smart at smøre op med chokolade frosting, jeg har en enkelt gang været udsat for, at man kunne ane chokoladen igennem den hvide fondant. Men min kage skal være vinrød, så det er intet problem her.
Når jeg skal til at smøre kagen op, skal den vendes ud på det fad, som kagen skal serveres på.
Ovenover ser du kagen vendt ud på "fadet". Jeg smører kagen op med chokoladefrostingen. Jeg sikrer mig at at kagen bliver lige undervejs. Hvis kagen skulle være lidt skæv, er det muligt at rette den med opsmøringen. Men vigtigst er at sidderne med moussen bliver godt dækket af frostingen. Efter kagen er smurt op, skal den på køl igen.

Kagen skal på køl for at frostingen skal stivne inden fondanten skal ligges på. Når frostingen er stivnet kan du begynde på det sjove :-) Hvis din kage skal have en anden farve en fondantens normale hvide farve, skal du starte med at indfarve denne. Her skal du bruge pastafarver, der er beregnet til fondant. Det kan købes
her. Obs!! Der skal bruges meget lidt farve, doser med en tandstik og brug lidt farve ad gangen. Herefter skal du "ælte" fondanten indtil farven er ens over hele massen. Hvis du ikke har opnået den ønskede farve, kan du tilsætte mere farve og gentage æltningen. Når fondanten har fået den farve du ønsker, skal den rulles ud. Jeg ruller den ud ud i ca 3-4 mm tykkelse. Hvorefter den ligges på kagen. (Mens du ruller fondanten ud, er det vigtigt at du løfter den fra bordet mellem hver rulning, da det ellers vil sætte sig fast i bordet og vil være svært at rulle tyndt ud og meget svært at få lagt på kagen uden det går i stykker). Mht at overtrække kagen med fondant, så er det øvelse gør mester.. lad være med at give op :-)
Først ligger jeg fondanten løst henover kagen og sikrer mig at den dækker hele kagen.
Derefter glatter jeg den på toppen, så den ligger helt glat. Efter toppen glatter jeg sidderne, det gøres nemmest med flad hånd.
Efter at have glattet fondanten over det hele, skærer jeg overskydende fondant af. Lig mærke til værktøjet, der ligger på kagen. Det er en smoother. Super godt værktøj til at glatte kagen og fondanten med. Man fjerner nemt små ujævnheder.
Så begynder man at pynte kagen, som man nu ønsker. Her har jeg sat blå striber på kagen (kagen skal være i F.C. Barcelona farver). Man limer nemt fondant på fondant med lidt vand. Efterfølgende har jeg sat perlerække på foroven og forneden på kagen. Nu mangler kun 1 fodboldspiller i F.C.B. tøj selvfølgelig samt fødselarens navn og alder.
Husk at kagen skal stå på køl indtil servering (pga moussen, der er lavet med piskefløde). Man kan sagtens lave kagen klar dagen før, det bliver den faktisk bare bedre af :-) God fornøjelse med at lave din første kage, skriv endelig i kommentarfeltet eller min indbakke, hvis du har spørgsmål..
I skal selvfølgelig ikk snydes for et billede af den færdige kage..