søndag den 23. september 2012

Postmand Per kage til Theodore.

Theodore fylder 2 år og skal fejres med familie og venner. Gæsterne skal bl.a. bydes på  Postmand Per kage, der er lavet af lyse bunde med tobleronecreme og brombærmousse imellem. Smurt op med chokolade psc inden fondant er lagt på. Tyllet i nederste kant med royal icing. Figurer er lavet af fondant tilsat tylose. Postmand Pers bil samt brevene er printet på decor + sukker papir. Jeg lavede også 10 cake pops, som katten Emils hoved. De sorte candy melts drillede mig dog enormt, så da pops'ne var færdige glemte jeg alt om at få taget et billede..

 
 

 
 

 
 

Vaffelrørskage til Jacob,

Min nevø Jacob havde føs'dag igår og jeg havde lovet at tage en kage med :-) Jeg benyttede mig af lejligheden til at prøve at lave en vaffelrørskage. Kagen er lavet af lyse bunde med hvid tobleronecreme og kirsebærmousse med grofthakket mørk chokolade i. Kagen blev smurt op med nutella smørcreme inden vaffelrør blev sat på. Til sidst kom der friske jordbær og grofthakket mørk chokolade på toppen.

 
 

Macarons.

Så fik jeg prøvet at lave de meget omtalte Macarons. Jeg har brugt denne  opskrift. Jeg har lavet alm, som jeg har givet lidt grøn pastafarve med pistacie creme, samt chokolade macarons med Oreo creme. Jeg fik arbejdet lidt for meget med macaronmassen til chokolade macarons'ne, så de fik desværre ingen krave. De grønne blev super flotte med krave. (De smager nu heldigvis godt alligevel). Nu mangler jeg bare at blive god til at tylle dem ud på bagepapir, så de ikke får den lille dut øverst.. Men hva' øvelse gør mester..

 
 

 
 

Oreo creme til macarons.

Hvis man laver chokolade macarons, smager det vildt lækkert at komme Oreo creme imellem.

Du skal bruge:

2,5 pasteuriserede æggehvider,
100 g. sukker,
lidt salt,
220 g meget blødt smør,
6 pulveriserede Oreos.

Sådan gør du:

Pisk æggehvider og sukker helt stift,
Bland det bløde smør i (lidt ad gangen, så blandingen ikk begynder at skille),
Vend tilsidst de pulveriserede Oreos i cremen og tyl cremen på Macarons, som ligges sammen 2 og 2.
Opbevares i køleskab.

Pistaciecreme.

Nedenstående er der en fantastisk opskrift på en creme til at komme imellem macarons.

Du skal bruge:

220 g blødt smør,
125 g flormelis,
70 g mandelmel,
120 usaltede pistacienødder (uden skal),
1 spsk. lys sirup,
evt 2 dråber grøn farve.

Sådan gør du:

Pistacienødder hakkes fint og blandes med sirup til en pistaciepasta, kom evt lidt farve i.
Det bløde smør piskes grundigt, så det bliver helt glat. Tilsæt flormelis og pisk videre.
Tilsidst tilsættes mandelmel og pistaciepasta.
Forsæt med at piske et par minutter, så cremen skummer og bliver luftig.

Tylles på macarons, der ligges sammen 2 og 2. Opbevares i køleskab..

lørdag den 22. september 2012

Kirsebærmousse.

Så har jeg endelig fået afprøvet kirsebærmousse og hold da op, det er lækkert.

Du skal bruge:

1 glas kirsebærsovs fra den gamle fabrik,
1/2 l piskefløde
7 blade husblas.

- Blend kirsebærsovsen til ensartet masse,
- Udblød husblas i koldt vand
- Varm en lille smule af kirsebærmassen og smelt den udblødte husblas heri.
- Tilsæt resten af kirsebærmassen lidt efter lidt, så det bliver tempereret.
- Pisk piskefløden til skum og vend det i kirsebærmassen.

Stilles på køl ca 6 timer. Inden det bruges i kagen kan der med fordel vendes 200 g grofthakket mørk chokolade i..

onsdag den 19. september 2012

Mekanikerkage til Thomas.

Thomas bliver 18 år og skal fejres med familie og venner. Kagen er lavet af lyse bunde med hindbærmousse og hvid tobleronecreme. Smurt op med PSC inden fondant er lagt på.

Bilen er modelleret i RKT og overtrukket med  fondant.

 
 

 

 
 

 
 

Manchester United kage til Joshua.

Joshua fyldte 8 år og hans mor ville overraske ham med en Manchester United kage. Kagen er lavet af lyse bunde med jordbærmousse og chokolademousse imellem. Smurt op med vanilje PSC inden fondant er lagt på.

 
 

mandag den 17. september 2012

Cheesecake whoopie pies med blåbær.

Så er der blevet prøvet noget nyt igen :-) Denne gang whoopie pies. Øjjj de kan godt anbefales, smager bare så godt..
Whoopie pies består af 2 bløde kagebunde lagt sammen som en sandwich med lækkert fyld. Jeg bagte blåbær whoopie pies med citroncheesecake fyld.

 
 

 
 

Til 12 whoopie pies skal du bruge:

250 g mel,
1 tsk. natron,
1 stor knivspids salt,
115 g blødt smør,
150 g sukker,
1 stort æg,
1 tsk. vamilje essens,
4 spsk. mager creme fraiche,
3 spsk mælk,
55 g tørrede blåbær (jeg fandt dem hos den lokale helsekost),
flormelis til at drysse over.

Sådan gør du:

Forvarm ovnen til 180 grader.
Sigt mel, natran og salt sammen,
Kom smør og sukker i en stor skål og pisk det med elpisker, til det er blegt og luftigt.
Pisk æg og vanilje essens i efterfuldt af halvdelen af melblandingen.
Tilsæt mælk og creme fraiche.
Rør resten af melblandingen i og bland det hele godt sammen.
Rør blåbær i.

Tryk 24 whoopie pies ud (jeg brugte sprøjtepose) på en bageplade med bagepapir i ca 5 cm diameter. Husk mellemrum mellem bundene, da de flyder lidt ud. (Jeg havde 12 på en plade).
Bages 1 plade ad gangen i ca 12 min.

Citroncheesecake fyld:

225 g smøreost (neutral)
2 tsk. fintrevet citronskal,
6 spsk. mager creme fraiche
40 g sigtet flormelis.

Sådan gør du:

blan alle ingredienser sammen i en skål og pisk det sammen til en jævn blanding. Sættes herefter på køl i ca 1 time, inden det bruges som fyld.

Lav dine whoopie pies ved at smøre fyldet på den flade side af halvdelen af bundene og lægge den anden halvdel af bundene ovenpå, som i en sandwich. Sigt flormelis over og sæt dem i køleskabet 1 time inden de skal nydes.

Velbekomme :-)

fredag den 14. september 2012

Fødselsdagskage til Mikkel.

Mikkel fylder 18 og skal fejres med familie og venner. Mikkels interesser er bl.a. styrketræning og han bruger en del tid på facebook, så derfor blev det temaet på hans kage.

Kagen er lavet af lyse bunde med hvid chokolademousse og hindbærmousse imellem. Smurt op med vanilje psc inden fondant er lagt på. Tyllet i nederste kant med Royal Icing. Figur er lavet i fondant tilsat tylose. Facebook billeder er printet på decor+ sukkerpapir.

 
 

 
 

 
 

 
 

søndag den 9. september 2012

Fødselsdagskage til Camilla og Charlotte.

Camilla og Charlotte fylder 15 og 20 år og eftersom de er  søstre, skal de holde føs'dagen sammen. Kagen er lavet af lyse bunde med jordbærmousse og chokolademousse imellem. Billedet er printet på decor+ sukkerpapir og tyllet med royal icing rundt i kanten.

 
 

 
 

Brystkage til Philip.

I anledning af Philips nonfirmation skulle han overraskes med en kage til hans fest. Kagen er lavet af lyse bunde med chokolademousse og hindbærmousse imellem.

 
 

 
 

 
 

 
 

Justin Bieber kager til Caroline.

Caroline fyldte 10 og ønskede meget højt at få Justin Bieber kage - det ønske skulle selvfølgelig opfyldes.
Kagerne er lavet af lyse bunde med vaniljefløde creme med friske danske jordbær og bananer. Smurt op med nutella smørcreme inden fondant er lagt på.

 
 

 
 

Bil kage.

Endnu en bil kage.. kagen er lavet af lyse bunde med jordbærmousse imellem, smurt op med nutella smørcreme.

 
 

 
 

 
 

 
 

Dåbskage til August dåb med plys og venner.

Endnu en kage, som jeg har lavet tidligere, men ikke fået lagt på bloggen.. Dåbskage til August. Lavet af lyse bunde med chokolade mousse og hindbærmousse imellem. Smurt op med psc inden fondant er lagt på. Alle figurer er lavet fondant tilsat tylose og græsset nederst på kagen er Royal Icing.

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 

Prinsessekage i 3 lag.

En meget stor kage til lille prinsesse, der fylder 2 år. Alle 3 kager er lavet af lyse bunde, den nederste med skildpaddecreme og jordbær mousse imellem, de 2 øverste med hindbærmousse og hvid toblerone creme imellem. Smurt op med PSC inden fondant er lagt på. Prinsesse billederne på den miderste kage er printet på decor+ sukkerpapir.